Yoga for Gravide         Yoga for alle         Efterfødselsyoga        Individuel yoga      Info

 

Praktiske oplysninger

 

Om underviseren og Links finder du længere nede på siden.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål på mobil tlf. 6062 8189 eller via mail på info@lonebayoga.dk

Tilmelding:

Du tilmelder dig til kurserne ved at kontakte kursusstedet:

FOF : online tilmelding på www.kbh.fof.dk eller tlf. 4596 0100.

Nyhedsmail:

Hvis du gerne vil stå på min mailingliste og modtage nyhedsmail skal du blot maile til info@lonebayoga.dk og skrive 'nyhedsmail' som emne. Jeg sender nyhedsmail ud hvert halve år og hvis der er nyheder efter sæsonstart.

Ingen undervisning i følgende perioder: 

 

Uge 42. Uge 51 og 52. Uge 7. 2-4 april (påske). Fre 18.maj. Samt helligdage.

 

Der tages forbehold for ændringer. I tilfælde af aflysning pga sygdom forlænges kurset typisk med en uge hvis der ikke kan findes vikar.

 

Om underviseren

Lone Bay , født 1961.

Jeg er Eksamineret Yogalærer fra Foreningen Dansk Yoga og har undervist siden 1999. www.dansk-yoga.dk

Jeg videreuddanner mig løbende hos lærere i ind- og udland. Jeg har været på et månedlangt kursus på Krishnamacharya Yoga Mandiram som ledes af TKV Desikachar i Chennai, Indien og deltaget i seminarer i Europa med TKV Desikachar, Menaka Desikachar og Kausthub Desikachar, m.fl. . Angela Farmer og Victor van Kooten har jeg haft den glæde at opleve i Grækenland. Herhjemme har jeg bl.a. stiftet bekendtskab med Tri Yoga Flow, Asthanga Yoga samt med Vanda Scaravelli's stil v/Rossella Baroncini. Af danske lærere har jeg, udover mine lærere i Dansk Yoga, Anna-Helene Kaliszan og Elise Bjerring, modtaget undervisning af bl.a. Iris U. Schneider, Guni Martin og Kirsten Breland.

Krishnamacharya Healing and Yoga Foundation (KHYF) er en paraply-organisation som certificerer yogalærere i T. Krishnamacharya's tradition. Fra september 2006 fulgte jeg  Yogaskolans læreruddannelse i Stockholm som er skandinaviens eneste yogalæreruddannelse under KHYF. Jeg har holdt orlov fra uddannelsen siden fødslen af min søn. Min personlige lærer er Karina Freij, som er elev af Kausthub Desikachar. For info om KHYF se www.healingyogafoundation.com

Parallelt med min begejstring for at arbejde med og undervise i yoga, har jeg også en dyb interesse i graviditet og fødsel - i at fremme den gode fødsel for mor og barn.

Jeg har siden min uddannelse som yogalærer specialiseret mig indenfor graviditet og fødsel. I 2003 videreuddannede jeg mig i "Active Birth" og "Yoga for Pregnancy" på Active Birth Centre i London, ledet af Janet Balaskas. Blandt gæstelærerne var Michel Odent.

I 2005 deltog jeg på Midwifery Today International Conference "Reclaming the Joy of Birth" i København samt den indledende konference "Fødsler for Fremtiden" på Christiansborg. I 2009 deltog jeg igen på deres konference i København. 

Jeg brænder for arbejdet med graviditet og fødsel og har været beskæftiget med det siden 1993 i forbindelse med min uddannelse til åndedræts- og samtaleterapeut (rebirther).

Det har gennem de senere år tillige været en stor glæde at undervise Yoga efterfødsel. Jeg planlægger at uddanne mig til ammerådgiver (se www.fogf.dk). Jeg har selv haft meget stor glæde af ammerådgivningen både som nybagt mor og senere da jeg skulle stoppe med at amme.

Jeg har desuden været beskæftiget som danser og performer, primært Modern Dance, og været omkring studierne Statsvidenskab på KU og Bibliotekar på Biblioteksskolen i Kbh.

Links

Graviditet, fødsel, barsel

 www.activebirthcentre.com   Janet Balaskas

www.birthworks.org/primalhealth   Primal Health Research Center - Michel Odent

www.fogf.dk    Foreningen Forældre og Fødsel.     Landets eneste brugerorganisation der arbejder for at forbedre forholdene for gravide, fødende og småbørnsforældre. Foreningens ammerådgivere står gratis til rådighed med råd og vejledning, også på helligdage og i ferier. Jeg anbefaler varmt at benytte sig af dem. Foreningen har desuden en lang række emnerådgivere.

www.gaia-instituttet.dk    Efterfødselsreaktioner og gode links

www.gynobsklinikken.dk   Birthe Bonde er fysioterapeut og ekspert mht bækkenet. Hvis du har bækkenløsning eller begyndende bækkenløsning anbefaler jeg at du får en tid hos hende.

www.ifavndanmark.dk

www.slynge-net.dk    Her finder du en samlet oversigt over babyslynger og forhandlere.

www.altomslynger.dk

http://slyngebarn.forumup.dk  I dette forum kan du få hjælp til alt mht slynger, vikler og bæreseler.

www.klinikkenmaia.dk                      Fødsel på MAIA

Frisæt dit kvindelige potentiale og giv dit barn en værdig ankomst.

Tid til at lære hinanden at kende.

Støtte til selvudvikling af egne evner.

Ro og respekt om barnets fødsel.

www.forlagetaronson.dk/sov-igennem-uden-graad.html  Bogen "Sov igennem uden gråd"

www.farmorogborn.dk/artikler/artikel.asp?id=129  Artikel om "Sov igennem uden gråd"

www.baekkenloesning.dk

www.kejsersnit.dk